Undløse SFO

Undløse SFO byder på store flotte lokaler med masser af plads og luft til at indrette sig til gode aktiviteter. Udearealerne er grønne og ligger op til åbne marker og den gode plads indbyder til masser af leg og bevægelse. En nyere stor legeplads er etableret og bruges flittigt af de aktive børn.

Kort fortalt

Undløse SFO huser 103 børn og er flittigt støttet op af lokalmiljøet og lægger stor værdi i den lokale forankring. SFO’en har over de seneste par år formået at fordoble børnetallet.

Bæredygtighed på menukortet

Undløse SFO efterstræber fællesskabet og det gode samarbejde mellem børn og voksne i de aktiviteter der gennemføres i løbet af dagen. Personalet har taget en efteruddannelse i bæredygtig kost og ernæring, og serverer hver eftermiddag et lækkert og sundt mellemmåltid, der er kreeret sammen med børnene. Børnene tager stort ejerskab i dette projekt og er selv med til at skrive indkøbsliste, og planlægge ugens menu. Der arbejdes med alle sanserne og dufte, at farver og sammenhæng af de forskellige ingredienser skaber nysgerrighed og flytter grænser hos børnene. Fokusset er at skabe økonomisk bæredygtighed og sunde alternativer.

Udeliv og bevægelse – DGI certificeret SFO

Vi tager afsæt i viden om at idræt, leg og bevægelse har betydning for børns velvære, sundhed og læring. Derfor bruger vi blandt andet legen som redskab til at danne et godt læringsmiljø og skabe bevægelsesglæde i fællesskab med andre. Målet er at give børn lyst, mod og vilje til at bruge kroppen og være fysisk aktive - alene og sammen med andre. Personalet har gennemgået et DGI kursus, og SFO’en blev i 2013 DGI certificeret. Den nye hal og store legeplads bruges aktivt til alle mulige former for bevægelse, alt efter humør. Undløse SFO har endvidere et meget aktivt træværksted, der med stor succes søsætter mange kreative projekter for både drenge og piger.

IT og Mediekultur

På afd. Undløse benytter vi bærbare computere, hvor børnene i fællesskab kan udforske digitale platforme og spil, med fokus på digitale fællesskaber. Et nyere initiativ, er vores lukkede forum for minecraft gaming på tværs af Knabstrup, Nr. Jernløse og Undløse SFO. Her kan børnene til stor succes agere interaktivt i fællesskab.

3+ projekt fra 3. klasse

Formålet med3+ projektet er at tilbyde spændende og varierende aktiviteter og ture ud af huset for 3. – 7. klasse for både Nr. Jernløse, Knabstrup og Undløse SFO. Projektet skal understøtte børnenes muligheder for at danne relationer på tværs af matriklerne frem mod 7. klasse, hvor alle børnene samlet i overbygningen på Nr. Jernløse skole og afslutter de sidste skoleår her. 3+ projektet byder bl.a. på en månedlig tur med aktivt indhold, aften arrangementer som net cafe og diskotek samt ture med overnatning såsom hytteture og den populære musik festival ”Vilde Vulkaner” i Vordingborg.

 
 
 

Kontakt og åbningstider



Mandag - torsdag
Kl. 14.00 - 17.00

Fredag
Kl. 14.00 - 16.00

Morgenåbning
Alle dage kl. 6.15 - 8.00

 

Kontakt SFO'en

Undløse Lokes Hule
Tlf.: 72 36 18 64

Basen
Tlf.: 72 36 71 67



Feedback

Sidst opdateret

20.03.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Ferieplan og vigtige datoer

Hvad koster det at gå i SFO?

SFO tid - pusterum i børnehøjde