Vores vision

Fra 1. august 2016 er Engskovskolen og Tornvedskolen lagt sammen i område Skovvejen og vores fælles skole hedder nu Skovvejens Skole med afdelinger i Jyderup, Kildebjerg (Mørkøv), Knabstrup, Nr. Jernløse, Undløse samt Skole-behandlingshjemmet Undløse. I løbet af foråret vil der komme en ny fælles vision for området. Den vil du kunne læse her.

Værdigrundlag

Vi arbejder ud fra følgende værdigrundlag:

På Skovvejens Skole tilbydes alle et trygt og udviklende skoleliv. Vi har fokus på alle børns særlige behov, talenter og trivsel, samt retten til, at være en del af et eller flere faglige og sociale fællesskaber. På Skovvejens Skole mødes alle med respekt gennem positiv og anerkendende kommunikation og alle har mulighed for, at få indflydelse og ansvar.

 

Læs også vores "Værdigrundlag og regler for samvær"

 

IT/Digital læring

På Skovvejens Skole satser vi på de digitale læringsmidler. Det betyder, at vi bruger IT i undervisningen i alle fag det meste af tiden – når det giver mening.

Vores mål er, at alle elever på skolen skal arbejde med – og udfordres fagligt – af de digitale læremidler og på start.skolen.nu (en pædagogisk IT-platform), hvor eleverne lærer at arbejde i samme dokumenter og dele med hinanden og lærerne.

Hver elev får løbende udfordringer på eget niveau, så eleven lærer mest muligt.

Digitale hjælpemidler

Vi har smartboards (digitale tavler) i alle klasselokaler og arbejder både på iPads, bærbare/stationære computere og chromebooks.

Digitale hjælpemidler til elever, der har brug for ekstra hjælp

Elever, der har brug for særlig læse-, skrive- eller sproghjælp, kan få undervisning på deres eget niveau på hardware, som kun de må bruge. Det kan fx være programmet ViTre.

 

 

 

 



Feedback

Sidst opdateret

02.05.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Fælles visuel identitet

Vi har i område Skovvejen fået nyt logo. Et logo der danner en fælles visuel ramme for både Dagtilbud Skovvejen og Skovvejens Skole og som giver størst mulig genkendelighed for dig som forælder.  

Kend os på det grønne logo, der med sine varierende trekanter, hver især repræsenterer de huse eller afdelinger de består af.

Trekanterne er ikke lige store, ligesom afdelingerne, børnehusene og børnene heller ikke er lige store, men de er lige betydningsfulde for helheden. Børns læring vokser i takt med dannelsen gennem livet i skolen, børnehaven, vuggestuen eller dagplejen, fra at være en ”mindre trekant til at blive en større trekant”.

Trekanterne har endvidere et geometrisk aspekt – at få faglighed og mennesker til at gå op i en højere enhed.