Rejsegilde i Nr. Jernløse

Det var en kold fornøjelse, da Skovvejens Skole afd. Nr. Jernløse fredag den 3. februar 2017, kunne hejse Dannebrog til vejrs og pynte med blomsterkranse i spærenes top.

Ikke desto mindre var glæden stor, da det traditionsrige rejsegilde, blev indledt med en fin tale at lune sig på, fra borgmester Søren Kjærsgaard. Der var klapsalver, højt humør og masser af kreativ summen og midt på det nylagte cementgulv med udsigt til børn der legede i svævebanen, blev der blandt de mange der lagde vejen forbi, talt om de spændende muligheder, den nye moderne tilbygning i to plan, til sommer åbner op for. Spændende åbne områder i niveau med brede trappesatser og masser af dagslys, giver luftforandring og undervisning i anderledes rammer og det var tydeligt at mærke, at der er mange der glæder sig.

Traditionen tro blev der langet pølser og brød over disken, skyllet ned med kolde sodavand.



Feedback

Sidst opdateret

09.03.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen