Spring til indhold

Ny skolebygning til Nr. Jernløse

Endelig kom dagen hvor vores nye flotte skolebygning officielt skulle indvies. En lys, åben og moderne bygning der om eftermiddagen efter endt undervisning, får liv og glade dage fra afdelingens SFO børn.

2017

 

Festdag på afd. Nr. Jernløse 

 

Torsdag den 9. november 2017 havde vi officiel indvielse af vores nye flotte bygning og det blev fejret med fællessang og flotte sange fra skolens elevband, tale fra skoleleder Bo Pedersen og Borgmester Søren Kjærsgaard, der sammen med to elever klippede det røde bånd med den gyldne saks. Der blev serveret lækkerier af 7. klasserne - lækre frikadellespyd, pølsehorn og små kokostoppe.

 

Se det fine videoindslag fra Nordsvestnyt

 

 

 

  

 

2016

 

Rejsegilde på afd. Nr. Jernløse

 

Det var en kold fornøjelse, da Skovvejens Skole afd. Nr. Jernløse fredag den 3. februar 2017, kunne hejse Dannebrog til vejrs og pynte med blomsterkranse i spærenes top. Ikke desto mindre var glæden stor, da det traditionsrige rejsegilde, blev indledt med en fin tale at lune sig på, fra borgmester Søren Kjærsgaard. Der var klapsalver, højt humør og masser af kreativ summen og midt på det nylagte cementgulv med udsigt til børn der legede i svævebanen, blev der blandt de mange der lagde vejen forbi, talt om de spændende muligheder, den nye moderne tilbygning i to plan, der til sommer åbnes for. Spændende åbne områder i niveau med brede trappesatser og masser af dagslys, giver luftforandring og undervisning i anderledes rammer og det var tydeligt at mærke, at der er mange der glæder sig.

 

Traditionen tro blev der langet pølser og brød over disken, skyllet ned med kolde sodavand.

 

 

 



Feedback

Sidst opdateret

15.11.2018

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen